Det vi har sammen

Undercover aktion i Vordingborg

Vordingborg Politi gik undercover på Remas parkeringsplads fredag nat, hvor de fik skovlen under en cykeltyv. Tyven havde stjålet Tyler Hamiltons gamle cykel.

For godt en måned siden fik blev tidligere CSC-rytter, Tyler Hamiltons, cykel stjålet. Cyklens ejer, Sophie Fjellvang-Sølling satte alt ind for at finde den unikke cykel.

Til salg på nettet
Efter en større eftersøgning dukkede racercyklen pludselig op til salg på nettet. Billederne afslørede den unikke cykel, til salg for en alt for lav pris, som hælervarer.

Til alt held var Vordingborg/Næstved politi på pletten og parate til at hjælpe. De lavede en plan for hvordan cyklen skulle generhverves.

Politiet stod klar
Tyven forlangte at lave udvekslingen ved Remas parkeringsplads i Vordingborg sent fredag den 26. juli, men det gik dog ikke helt efter hans plan. I stedet for at møde en potentiel aftager af tyvegodset, blev han mødt af politiet som fik frataget ham cyklen.

Cyklen kunne herefter leveres tilbage til ejeren, Sophie Fjellvang-Sølling. Hun er det danske vinter-OL håb i skier cross 2010 og har blandt andet vundet en 9 plads til VM 2007. Sophie og hendes familie har i tre generationer haft et fritidshus 10 km fra Vordingborg.

Tip os Har du et godt tip?