Det vi har sammen

Umahro: Hjernemad er godt for alle

Foto: TV ØST

Vidste du, at du rent kemisk kan blive gladere blot ved at spise den rette mad? Ernæringsekspert Umahro Cadogan introducerer Beate og Lone for hjernemad.

At broccoli er sundt, har vi vidst længe, men at grøntsagen kan arbejde med kemien i dit hoved og gøre dig gladere - det er der mange, der ikke ved. Det gælder også laks og mørk chokolade. I denne uge har Beate og Tina været på besøg hos ernæringsekspert Umahro Cadogan. Han er specialist i at få sund mad til at smage fantastisk, og han ved, hvad fødevarer gør for vores krop, celler og ikke mindst hjerne.

- Hjernemad er godt for alle. Din hjerne bruger mere energi end dit hjerte – så det siger næsten sig selv, at der skal ordentlig næring til, hvis man vil have lys i pæren og være glad, forklarer Umahro Cadogan.

Chokolade stimulerer hjernen
Både Beate og Lone er i medicinsk behandling for depression. Beate har allerede skåret ned på medicinen ved at leve sundere. Og ved at spise rigtigt kan hun måske blive den helt kvit. Umahro Cadogan viser deltagerne, hvordan de blandt andet laver en næringsrig grøntsagsjuice med spidskål.

- Spidskål er rigtig godt. Det er fyldt med folsyre, calium og magnesium som er vigtigt for hjernen. Og så indeholder det K-vitamin, som er vigtig for knogler og kredsløb, fortæller ernæringseksperten.

Og selv chokolade er tilladt, såfremt den er mørk. Umahro Cadogan lærer også Beate og Lone at kombinere rød spidskål med en chokolade-rødløgsdressing.

- Man får faktisk lov til at spise chokolade på sine grøntsager med ernæringsekspertens velsignelse. Mørk chokolade er ret godt. Der er et stof i chokolade, som faktisk stimulerer hjernen en lile smule og øger mængden af endorfiner og serotonin, siger Umahro Cadogan.

Alle Umahros opskrifter fra udsendelsen finder du her.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App