Ulykke skaber utryghed hos vejarbejdere

Tre vejarbejdere blev onsdag aften kørt ned af en flugtbilist på motorvejen - den ene fik revet begge ben af. Ulykken skaber utryghed hos kollegaerne på vejene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vejarbejderne på landevejen ved Slagelse kiggede sig i dag en ekstra gang over skulderen.

I går blev tre vejarbejdere nemlig ramt af en bil på Vestmotorvejen ved Ringsted, da de var i gang med at sætte et nyt autoværn op. Ulykken gør kollegaerne på vejene utrygge.

- Det er jo tragisk. Det kunne lige så godt være en selv, der var blevet ramt. Bilisterne tager ikke hensyn til os. De kører lige op af os og tager ikke farten af. Man er jo bange for at blive kørt ned, siger Poul Nielsen, der er servicemedarbejder hos Arkil.

Men vejarbejderne her er langt fra de eneste, der føler sig utrygge. En ny arbejdsmiljøundersøgelse fra Asfaltindustrien viser, at de adspurgte mener, at trafikanternes adfærd er stort problem.

- De oplever enstemmigt, at det er hensynsløshed og for høj hastighed, der er et stort problem, siger Anders Hundahl, der er adm. direktør i Asfaltindustrien.

Asfaltindustrien vil nu slå et slag for vejarbejdernes sikkerhed.

- Vi skal arbejde med holdninger, så folk forstår, at det er en arbejdsplads. Vi skal arbejde med værnemidler, bomb, stærekasser og vi skal have skrappere love og regler, siger Anders Hundahl.


Nyhedsoverblik