Ulykke lukker motorvej

En bilist væltede rundt med sin bil på Vestmotorvejen mellem Borup og Ringsted i eftermiddag. Motorvejen er lukket i vestgående retning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi oplyser vagthavende, at bilen væltede rundt på taget og endte i midterrabatten på motorvejen. Derfor valgte politiet at lukke motorvejen mens de skulle rydde op.

Politiet har foreløbig ingen meldinger om personer, der er kommet til skade, selv om det er en alvorlig ulykke at vælte rundt med sin bil på motorvejen, som politiet siger. Efter sigende er der tale om en ene-ulykke, der skete klokken 15.18.

Politiet regner med at de inden længe igen kan åbne motorvejen for trafik.


Nyhedsoverblik