Det vi har sammen

Ulovlige slagvåben fundet i bil

Foto: TV ØST

I en svensk bil ved færgen i Rødbyhavn har politiet fundet 4000 dåser tåregas og ni slagvåben.

Ni såkaldte totenschlægere har politiet beslaglagt i en svensk bil, man under en SKAT-razzia i aftes fandt mistænkelig ved færgen i Rødbyhavn. Den 35-årige svenske chauffør havde også mængder af tåregas i bilen.

Politikommisær Kenneth Pedersen fortæller til TV2 ØST, at manden virkede nervøs, og at SKAT-medarbejderene desuden fandt det mistænkeligt, at bilen var fyldt med papkasser.

Toldernes fornemmelse holdt stik. Kasserne var fyldt med tåregaspatroner og de ni slagvåben.

Tåregas kan købes lovligt i Tyskland. Men i Danmark er de ulovlige og omfattet af våbenloven.

Slagvåbnet er  en såkaldt totenschlæger, og det er et kort slagvåben, forklarer vagtchef Søren Nielsen fra Sydsjælland- og Lollandfalsters Politi.

- Det er et slagvåben med sådan en wire og noget tungt for enden. Det er af samme type, som den type det svenske politi bruger, siger Søren Nilsen.

Den 35-årige svensker blev ved dagens grundlovsforhøt varetægtsfængslet frem til den 30. marts.

Tip os Har du et godt tip?