Det vi har sammen

Uligevægtig zombiejæger skræmte ungt par i deres eget hus

Foto: TV ØST

Et ungt par blev i weekenden vækket, da en 23-årig mand fra Haslev stod og viftede med knive i deres eget hus. Han ville beskytte dem fra zombier.

Jagten på de vandrende døde er tilsyneladende sat ind i Nykøbing Falster.

Det var i hvert fald beskeden fra en mand, der 02.48 natten til søndag trængte ind hos et yngre par på Guldborgsundvej.

Her fortalte han, at han ville beskytte beboerne mod zombier.

Fandt knivene frem

Her forsøgte parret at få ham til at forlade ejendommen, men det mislykkedes og manden fandt vej til køkkenet og husets køkkenknive.

Folketidende.dk skriver, at den 23-årige mand fra Haslev derefter var fortsat fra Guldborgsundvej over til to huse på Rømøvej.

Svingede med knivene

I hus nummer to på Rømøvej havde manden viftet og svinget med køkkenkniven, så beboerne havde følt sig truet.

Her pågreb politiet ham og bragte ham til Oringe, da de vurderede, at han var uligevægtig.

Ved senere samtale med politiet fortæller manden, at han undskylder overfor husejerne, og at han ikke forstår sin adfærd.

Lokalpolitiet i Nykøbing Falster udtaler til avisen, at de arbejder på at sætte et møde op mellem gerningsmanden og ofrene i konfliktrådet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App