Ukendt brødrepar skovler penge ind på jern-medicin

Foto: TV ØST

Ukendte brødre fra Holbæk tjener stort på Holbæk-medicinalfirma Pharmacosmos A/S.

Det stort set ukendte Holbæk-medicinalfirma Pharmacosmos A/S tjener masser af penge på sit speciale med sprøjtemedicin til både mennesker og dyr, som lider af jernmangel. Det skriver ErhvervsBladet på sin netudgave mandag.

Familievirksomheden med godt 80 ansatte oplyser ikke sin omsætning, men forøgede driftsoverskuddet med 65 procent til 37 millioner kroner i regnskabsåret frem til april 2010.

Selskabet kan i ferietiden ikke kommentere regnskabet, men skriver, at indtjeningen var bedre end forventet, og i 2010/11 venter yderligere fremgang efter lancering af et nyt produkt i en række lande, beretter ErhvervsBladet.

Med årets overskud kom egenkapitalen op på 372 millioner kroner, og heraf går 50 millioner i udbytte til de to ejere,
brødrene Lars og Torkil Christensen.

Deres far grundlagde virksomheden i 1965, og i januar i år var brødreparret med som "boblere" til listen over landets rigeste i ErhvervsBladets søstermedie, Berlingske Nyhedsmagasin.

Deres formue blev anslået til 400 millioner kroner.

Pharmacosmos med Lars Christensen som direktør sælger sine præparater mod jernmangel i over 60 lande med USA som største marked. På verdensplan mangler mere end en milliard mennesker jern i en grad, der kræver behandling.

Holbæk-virksomheden fremstiller også dextran - et sukkerbaseret kulhydrat, som blandt andet kan bruges til at opbevare organer ved transplantationer.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App