To uger uden bad

14 dage uden at komme i bad. Det er en del af det såkaldte nødberedskab, som hjemmehjælpsmodtagerne lige nu oplever i Lolland Kommune. Men de strejkende mener ikke, at det er et problem

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Per Jensen fra Maribo har været ramt af strejken i hjemmeplejen siden i fredags. Indtil i dag har generne været knap så store. 

- Jeg får ikke redt seng eller tømt min lille skraldespand i køkkenet. Og klokken bliver tit 10 før de kommer og giver mig tøj på, så indtil da må jeg sidde i undertøj, siger Per Jensen 

Men så blev det onsdag. 

- Onsdag er jo min store badedag. Jeg får kun et bad hver onsdag, det vil sige, når jeg ikke får i dag, så får jeg tidligst om en uge. Det er jo lidt usoigneret, og man bliver da flov, siger Per Jensen. 

Men de strejkende mener ikke, at 14 dage uden et bad er et problem. 

- Hvis han bliver vasket hver dag og der ikke opstår nogen hudproblemer, så er det ok. Men teamlederne holder selvfølgelig øje med sådan en, siger Pia Jørgensen, som er talskvinde for strejkende i hjemmeplejen i Lolland. 

Hjemmeplejen kører altså virkelig på nødblus, og det er kun de allermest basale ting, der bliver taget hånd om. 


Nyhedsoverblik