Ufaglærte ser frem til mindre bøffer og biler

De fleste 3F'ere mener, der venter de ufaglærte en mere beskenden tilværelse i fremtiden. Det viser en ny analyse foretaget for fagforeningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ufaglærte har ikke råd til en større bil, lidt flere bøffer eller et dyrere hus, når vi når 2022, skriver Fagbladet 3F.

Den spådom tror seks ud af 10 3F'ere på. De vurderer, at reallønnen falder eller står i stampe.

Også optimister
Omvendt er godt fire ud af 10 3F'ere optimister. De tror, at reallønnen for ufaglært arbejde er steget lidt eller meget, når der er gået 10 år.

Det viser en måling, Analyse Danmark har lavet blandt 1.048 3F'ere, der er repræsentativt udvalgt.

- Reallønnen falder lige nu. Men det er sket før. For eksempel mellem 1982 og 1985. Alligevel er reallønnen næsten fordoblet på 40 år, selv om der har været kriser ind i mellem, siger Anita Vium, der er cheføkonomi i 3F.

Krise skaber pessimisme
Hun vurderer, at målingen giver et øjebliksbillede, der er pessimistisk, fordi der er krise, stigende ledighed, og mange ufaglærte job, der er forsvundet.

I februar 2012 blev der indgået overenskomster, hvor lønstigningerne var historisk små. Og de senere år har inflationen overhalet lønningerne.


Nyhedsoverblik