Det vi har sammen

Udviklingshæmmet efterlades i vejkanten

Foto: TV ØST

Andreas Buhr på otte år bliver gang på gang sat af i vejkanten, selvom han er mentalt udviklet som en tre-årig og ikke forstår faren ved biler.

Tim Buhr fik sig et chok, da han kom hjem to minutter over fem og fandt sin søn Andreas Buhr stående i vejkanten. Hans søn er nemlig udviklingshæmmet, og kender ikke risikoen ved en trafikeret vej.

- Han kan finde på at se noget på den anden side af vejen og så løbe over uden at tænke over konsekvenserne, siger Tim Buhr.

Kredsformand for Foreningen for udviklingshæmmede, Lev, i Faxe og Vordingborg Christian Nicolaisen mener slet ikke man kan efterlade en udviklingshæmmet på den måde.

- En dreng som Andreas skal simpelthen ikke være alene. Og da slet ikke ved en vej, siger Christian Nicolaisen.

Tim Buhr har en kontrakt med kommunen, der forpligter kommunen til at køre helt op i indkørslen, men alligevel bliver Andreas Buhr gang på gang sat af i vejkanten, uden at Tim Buhr bliver ringet op og fortalt, at hans søn er kommet hjem.

Det er Faxe Ungdomsskole, der står for transporten af Andreas Buhr. Her mener inspektør Tim Arnoldi ikke, at chauførerne gør noget, der kan være farligt for deres passagerer.

Tim Buhr har dog optaget på video, hvordan Andreas bliver sat af i vejkanten. Han mener derfor at Faxe ungdomsskole og kommunen burde tage deres ansvar alvorligt og erkende deres fejl.

02:16 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App