Udspekuleret hærværk

Det er normalt meget nemt at se, om man har været udsat for hærværk. Men i Sandved er en mand blevet udsat for hærværk af den mere udspekulerede slags.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Natten til mandag blev vandrørerne til Ole Jørgensens gulvarme snittet op. Hærværket blev lavet få timer før gulvet skulle fyldes op med beton. Hvis ikke hærværket var blevet opdaget ved et tilfælde, så ville rørerne først have lækket når gulvarmen var blevet tændt under det færdige hus.

 - Vi ville ikke opdaget det, før vi skulle flytte ind, og så havde det hele havde stået nymalet, siger Ole Jørgensen.


Se hele indslaget

Det er ikke almindeligt hærværk, hvor det hele er blevet smadret. De fleste af snittene i vandrørerne lå skjult mod fundamentet. Så det var næsten umuligt at se, at der var noget galt.

 - Det skulle ikke opdages det her, det ligger 100 procent fast, siger Ole Jørgensen.

Ole jørgensen slap med skrækken og skader for nogle tusind kroner, men frygten for at nogen forsøger at saboterer drømmehuset ligger der stadig.

 - Det kan man godt vågne lidt over om natten. Skulle man nu køre derud og holde øje, siger han.


Nyhedsoverblik