Udskældt skolerengøring får en chance til

Firmaet 'Forenede Service' får en chance til, til at få styr på rengøringen af skolerne i Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det står stadig skidt til i Holbæk Kommunes skoler og daginstitutioner, der rengøres af det private firma Forenede Service, som overtog rengøringsopgaven 1. marts i år, skriver dagbladet Nordvestnyt.

Men kommunen er villig til at give firmaet endnu en chance.

Kommune klar til forlængelse

- Der er plads til forbedringer, og det er vi stadig i drøftelser med Forenede Service om. Rengøringen er blevet bedre i de sidste måneder, men den er stadig ikke hundrede procent i orden, fastslår Anders Asmind, der er direktør i Holbæk Kommune til Nordvestnyt.

Senest har Holbæk Kommune forlænget Forenede Service' prøveperiode med tre måneder til udgangen af november. Men ifølge Anders Asmind er kommunen indstillet på at give det private rengøringsfirma en ny to måneders forlængelse til udgangen af januar.


Nyhedsoverblik