Udsatte børn kan dyrke idræt gratis

Foto: TV ØST

Udsatte børn og unge i Odsherred Kommune får en økonomisk håndsrækning. En pulje på 450.000 kroner hjælper dem med gratis kontingent i foreningslivet.

Gratis kontingent.

Sådan lyder tilbuddet nu til udsatte børn og unge i Odsherred Kommune. Kultur- og Folkeoplysningsudvalget i kommunen har udmøntet en pulje på 450.000 kroner, der skal bruges til udvikling af foreningslivet i 2012 og 2013.

Den skal blandt andet give de børn, der normalt ikke har mulighed for at dyrke idræt, mulighed for at deltage i for eksempel fodbold og håndbold.

Det skal ske ved hjælp af et særligt fritidspas.

Derudover skal pengene også bruges til forskellige kursustilbud til foreningerne.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App