Udlændinge løber med jobs fra Femern-byggeri

Tunnelen under Femern-forbindelsen vil give masser af jobs til udlændinge. Dermed bliver byggeriet ikke den job-dynamo i lokalområdet, politikerne lovede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ingen garanti for danske jobs

Der kommer flere danske jobs, som en følge af byggeriet. Men rigtig mange af de nye stillinger på Femern-forbindelsen kommer til at gå til udenlandske specialister.

Det bekræfter Femern A/S, der står for at designe og planlægge byggeriet af den store tunnel, overfor Avisen.dk.
Forbindelsen kommer til at koste mere end 40 milliarder kroner, men derfor kan man ikke reservere arbejdspladserne til Danmark.

- Der er tale om et internationalt projekt, så vil der komme til at være en del arbejdskraft, som kommer til udefra," siger teknisk direktør Steen Lykke til Avisen.dk.

Specialister får de eftertragtede jobs

Ifølge ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S), så er det netop de specialiserede jobs, hvor udlændinge står stærkest.

- Femern-forbindelsen vil skabe mange tusinde job i en landsdel, hvor arbejdsløsheden er højere end i den øvrige del af landet. Men hvis danske medarbejdere skal komme i betragtning til jobbene, er det en forudsætning, at de har de fornødne faglige kompetencer," siger han til avisen.

Fagforeningen 3F vil nu arbejde for, at der i udbudsmaterialet vil være flere sociale krav til de firmaer, der løber med ordrene. På den måde håber de, at flere jobs vil ende lokalt.


Nyhedsoverblik