Udkantsdanmark har det bedre

Foto: TV ØST

Kommunerne i yderområderne klarer sig bedre. De seneste to år har de brugt flere penge end resten af landet, og ledigheden er lavere.  

Landets fattigste kommuner i yderområderne har ikke alene brugt flere penge end resten af landet i de seneste to år, men kan ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten nu også fremvise en lavere ledighed og større stigninger i skattegrundlaget end de fleste andre kommuner.

Det sker i lyset af, at politikerne i flere måneder har diskuteret Udkantsdanmarks problemer, og efter at regeringen netop har sendt en ændret planlov i høring, som skal give yderområderne bedre muligheder for at klare sig.

 De seneste arbejdsløshedstal fra Danmarks Statistik viser, at den registrerede ledighed i august lå på et gennemsnit på 3,6 procent for hele landet, mens 28 yderkommuner kan fremvise en gennemsnitlig ledighed på 3,1 procent.

I Region Sjælland er det især Guldborgsund og Holbæk Kommune, der har lav arbejdsløshed. Her ligger arbejdsløsheden mellem 2,6 og 3,0 procent.

Samtidig viser en ny analyse fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos, at udkantskommunerne i de seneste to år i gennemsnit har øget deres driftsudgifter med omkring 8 procent i faste priser, mens kommunerne i hovedstadsområdet kun har øget deres udgifter med et par procent.

Lolland, Faxe, Stevns, Sorø og Kalundborg Kommune har alle øget de kommunale udgifter mellem 7,0 og 9,0 procent.

I Gulborgsund Kommune er den kommune i regionen, der har haft den største udgiftvækst på over 9,0 procent.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App