Det vi har sammen

Udkantsdanmark fik mindst ud af skattelettelser

Foto: TV ØST

Borgerne i Lolland Kommune er nogle af dem, der har fået mindst ud af regeringens skattelettelser.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, så har regeringens skattestop og efterfølgende skattelettelser i 2004, 2007 og sidste år i alt givet borgerne ca. 50 mia. kr. i lavere skat. Men gevinsterne er meget ulige fordelt. Det skriver Dagbladet Information.

Mens borgerne i Lolland Kommune gennemsnitligt kun har fået i alt 12.900 kr. ud af det, så har borgerne i Gentofte fået næsten tre gange så meget - nemlig 36.500 kr.

Årsagen er den simple, at borgerne i Nordsjælland tjener mere og dermed også får mere i kroner og øre ud af lettelserne. Men ifølge S-skatteordfører, Nick Hækkerup, udstiller det alligevel »hykleriet«, når regeringspartierne i dag lover bedre forhold for udkantskommunerne, skriver Dagbladet Information.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App