Det vi har sammen

Udbredt bilsvindel koster staten dyrt

Foto: TV ØST

Den danske statskasse er blevet snydt for millioner af kroner, fordi kriminelle i årevis har udnyttet en skattefidus ved eksport af biler fra Danmark. Skat fortsætter med en styrket indsats på Midtsjælland.

I følge reglerne har man krav på at få refunderet en del af registreringsafgiften, når man eksporterer sin bil. Det er siden 2005 sket med over 180.000 danske biler, hvilket i alt har kostet staten 4,3 milliarder kroner i refusioner, viser nye tal fra Skat.

En stikprøvekontrol fra Skat afslører, at reglerne bliver brudt i næsten to ud af tre tilfælde, skriver Politiken.

Ofte er bilerne slet ikke blevet eksporteret, men blot skrottet herhjemme. I andre tilfælde kører bilen stadig rundt på de danske landeveje på stjålne nummerplader. Eller også er der manipuleret med kilometertælleren, så bilen fremstår nyere og mere værdifuld. På den måde skal staten refundere en højere afgift, når bilen  ksporteres.

»Det kom virkelig bag på os, at svindlen med eksport af biler var så udbredt«, siger Niels Sørensen, Skats tovholder på projektet, til Politiken.

186 virksomheder eller personer blev undersøgt i Skats aktion, og i 127 af sagerne - to ud af tre - konstaterede Skat, at statskassen var gået glip af skatter, afgifter eller moms for samlet 65 millioner kroner. Disse penge forsøger Skat nu at kradse ind.

»I 58 sager var svindlen så grov, at vi har videregivet sagen til politiet«, siger Niels Sørensen til Politiken.

Skats indsatsleder for Midt- og Sydsjælland, Per Jacaobsen oplyser til Politiken, at Skat har standset aktionen på landspland, men at man fortsætter med en styrket indsats på Midtsjælland.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App