Det vi har sammen

Udbrændte skrotbiler tiltrak holbækkere

Foto: TV ØST

Masser af borgere var et smut forbi Østre Havnevej i Holbæk i dag. De ville se det sted, hvor en kraftig brand brød ud i går - en brand, som politiet endnu ikke kender årsagen til.

En af dem, der er taget ned til skrotpladsen på Østre Havnevej i Holbæk i dag, er Henrik Steen Larsen:
- Jeg skulle da se, hvor slemt det egentlig var, jeg måtte da se resterne.
I går så han branden fra den modsatte side af havnen - over på stranden.
- Jeg stod sammen med en fisker og snakkede om, "gud, det var sgu da mærkeligt", at der kom sådan en lille grå røgsøjle derovre, fortæller han.
Badegæsterne så røgen forvandle sig til flammer, og det fik fiskeren til at ringe til brandvæsnet.
- Han fik forklaret: nu skal I sgu' skynde jer, for nu kommer der altså også flammer. Og så begyndte det jo bare - eksplosivt nærmest - at vokse, fordi vinden lå den rigtige vej, og så kørte det jo bare for fuld skrue, fortæller Henrik Steen Larsen.

Ukendt brandårsag
En stor dynge skrotbiler udbrændte, og et par eltavler og nogle tagrender på en nærliggende bygning smeltede. Ingen personer kom til skade ved branden.
Slukningsarbejdet sluttede ved midnat, og nu er det politiet, der skal tage næste skridt i sagen.
- Sagen bliver overdraget til Holbæk Lokalpoliti, som vil efterforske videre for at finde en brandårsag, som vi jo desværre ikke har endnu, fortæller Claus Hald Simonsen, vagtleder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

02:07 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App