Højsæson for brilletyve

Både i Faxe og Næstved var der natten til torsdag indbrud i optiker-forretninger. Forårsmånederne er højsæson for tyverier hos optikere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To optikere fik inden for tre kvarter besøg af tyve i nat.

Først var det Thiele i Næstved omkring klokken halv tre, hvor der blev smadret to ruder, og tyvene stjal mere end 100 par solbriller af forskellige designermærker. Vidner har forklaret, at tyvene kørte fra stedet i høj fart i en mørk bil.

Omkring kvart over tre var det så Optikgalleriet i Faxe, der fik et noget mere voldsomt besøg. Med en grå Mazda bragede rambuktyve gennem indgangspartiet, og de stjal herfter solbriller og smykker fra butikken. Men optikeren har prøvet det hele før.

- Nu er det jo 16. gang, så jeg kan ikke blive chokeret mere. Men det var første gang, en bil kørte ind i min butik. Det var lidt surrealistisk, siger Brian Kristiansen, indehaver af OptikGalleriet, Faxe.

I begge sager hører politiet gerne fra vidner, der kan have set eller hørt noget.


Nyhedsoverblik