Det vi har sammen

Tyven kommer ofte flere gange

Foto: TV ØST

Man siger, at forbryderen ofte vender tilbage til gerningsstedet. Og når det gælder indbrudstyve er vendingen sand.

Mange villaejere kan nemlig ikke nøjes med at blive udsat for ét indbrud. Tyvene vender gang på gang tilbage for at rippe hjemmet for værdier, skriver Dagbladet.

Det er en tendens, som politiet nu forsøger at gøre op med.

- Vi ser alt for mange, der har indbrud flere gange i deres bolig. Jeg har været ude hos nogle, der havde indbrud ni gange, før de fik den rigtige karm og sikret vinduerne, fortæller kriminalassistent Johnny Winther fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Han tilbyder rådgivningsbesøg til alle borgere i politikredsen, der har haft mere end ét indbrud.

- Så gennemgår jeg huset fra a til z, siger Johnny Winther.

Sikringskoordinator Peter Anker Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplever, at sjællænderne ikke går særlig meget op i sikring.

- Danskerne er lidt naive. Mange siger, at "hvis tyven vil ind, så kommer han det". Men det passer altså ikke, siger Peter Anker Nielsen til Dagbladet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App