For to uger siden blev en 700.000 kroner dyr monteringsmaskine stjålet fra glarmester Børge Christiansens firma i Ringsted. Dyre entreprenør-maskiner og biler bliver kørt til mere eller mindre øde steder som grusgrave og store lagerhaller. Bliver de ikke hentet, så ved tyvene, at maskinerne ikke er GPS-overvåget, og så fragtes tyvekosterne videre.
- Efterhånden som vi ser dyrere og dyrere maskiner, der har GPS monteret, så er det en fremgangsmåde, vi ser oftere og oftere, fortæller Kim Illum, der er erhvervsassurandør i TrygVesta.
Det samme skete for Børge Christiansens monteringsmaskine. Samme dag kunne han dog på grund af GPS'en få hjælp til at finde den i Gadstrup syd for Roskilde.