Det vi har sammen

Tyvebande blev fældet af billeder

Foto: TV ØST

Fire rumænske indbrudstyve kunne ikke overbevise dommeren om, at de ikke selv havde stjålet de tyvekoster, de havde taget billeder af sig selv sammen med. I øvrigt med et stjålet kamera.

Derfor blev det fredag eftermiddag til domme på henholdsvis 8, 10, 12 og 18 måneder til de fire rumænere - hvoraf de tre er brødre.

De stod tiltalt for i alt 14 tyverianklager med forbindelse til et hus fyldt med tyvekoster, der i februar blev afsløret i Sorø. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Rumænerne nægtede sig alle skyldige, men blev dømt efter alle punkter i anklageskriftet og vil efter afsoning af dommen blive udvist af landet og få indrejseforbud i seks år.

 - Jeg er meget tilfreds med dommen. Man har lagt til grund, at i og med der er så stærke indicier, betyder det ikke noget, at tyveknægtene ikke blev taget på fersk gerning, siger anklager Malene Lynggaard Jensen efter domsafsigelsen.

Det er ofte svært at give domme for tyverier, hvor tyven ikke bliver taget på fersk gerning. I dette tilfælde var der dog meget, der satte de fire i forbindelse med tyvekosterne, skriver avisen.

Blandt andet dna-spor fra de tiltalte i det forladte hus, som de mange tyvekoster blev fundet i, og en række billeder af dem selv sammen med de stjålne genstande i huset. Desuden fandt man tyvekoster på to af dem, da de blev anholdt i en bil tæt på det forladte hus.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App