Det vi har sammen

Tyve tømte villaer for hårde hvidevare

Politiet på Sydsjælland og Lolland-Falster leder efter de tyveknægte, der har tømt to privatboliger for hvidevarer, komfurer, spabad og andre uhåndterlige tyvekoster. Politiet efterlyser vidner der har set mistænkelige køretøjer eller personer

Ialt er der blevet begået indbrud tre steder i henholdsvis Næstved, Slagelse og Vordingborg og det er endnu uvist om der er en sammenhæng mellem tyverierne, men faktum er, at tyvene er gået benhårdt efter hårde hvidevarer for op mod hundrede tusinder af kroner.

Tyverierne er anmeldt fredag, lørdag og søndag og i Slagelse og Næstved er det tomme huse, der har haft besøg af tyvene, mens det i Vordingborg er gået ud over en virksomhed, hvor der er stjålet et ukendt antal hårde hvidevarer.

Politiet efterlyser vidner

I samtlige sager er der kørt så store, tunge og uhåndterlige varer væk, at tyvene må have brugt enten en varebil eller en mindre lastbil til at transportere sagerne i.

Foreksempel blev der i Slagelse blandt andet stjålet et spabad, et køle-fryseskab, en indbygningsovn og en brændeovn og tyven - eller tyvene har forladt huset gennem hoveddøren.

- Det er desværre ikke første gang vi ser denne type tyverier, siger vicepolitiinspektør, Thorkild Steen Jensen, fra Sydsjællands og Lolland-Falster Politi, det er sager vi ofte har stødt på i forbindelse med bygge - og renoverings boomet. Tyvene ved at der står tomme, nybyggede huse og de ved der er et marked for stjålne hvidevarer, derfor ser vi indimellem denne type sager.

Politiet efterlyser nu vidner fra de kvarterer, hvor tyverierne har fundet sted, der eventuelt har set mistænkelig adfærd eller varebiler, der har holdt parkeret ved de tomme huse.

- I Næstved foregik tyverierne fra en ejendom på Kvislemarkvej, hvor de nye ejere er tæt på at flytte ind og i Slagelse er der også tale om et tomt hus på Hejningevej. Hvis der er naboer der har undret sig over nogle af de personer eller biler, der har været forbi husene, så hører vi gerne om det, siger Thorkild Steen Jensen til TV2 ØST.

Fra huset i Næstved er der blandt andet stjålet en havetraktor, en vaskemaskine/tørretumbler, et gaskomfur og et stort "amerikansk" køle/fryseskab.

Måske bestillingsarbejde

Endnu er det gætværk, hvem der står bag tyverierne. Ifølge politiet er det for tidligt at sige, om der er en sammenhæng, om der er tale om bestillingsarbejde eller om varerne er stjålet med henblik på salg i foreksempel Den Blå Avis.

- Der er jo en vis geografisk spredning på tyverierne, det antyder, at der ikke er en sammenhæng, vurderer Thorkild Steen Jensen, der ikke tør gætte på, hvem tyvene er.

- Hvis nu der havde været tale om tyverier fra biler af foreksempel GPS-modtagere, så turde vi godt gætte på, at der foreksempel kunne være tale om en "øst-bande", men i dette tilfælde er det, indtil videre, rent gætværk, hvem der står bag, siger Thorkild Steen Jensen.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App