6.000 liter dieselolie og to store brandstof-tanke på 450 liter blev fangsten, da ukendte indbrudstyve mellem søndag eftermiddag og mandag morgen brød ind i en lade i Rødby.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Ud over brændstoffet og tankene blev også en brændeflækker, en benzindrevet stamper og en benzindrevet generator stjålet fra bygningen.
Indbruddet fandt sted i en lade på Maribo Landevej i Rødby.