Det vi har sammen

Tyve på togt i Karise

Foto: TV ØST

Natten til søndag blev der begået seks indbrud i Karise. Politiet mener, at det er de samme gerningsmænd, der står bag.

Ejvind Guldberg fra Karise kom hjem fra arbejde lidt over midnat. Her opdagede han, at der havde været indbrud i hans hjem.

- Jeg fik noget af et chok. Jeg troede faktisk ikke mine egne øjne, siger han.

Ejvind Guldberg fik stjålet smykker og kontanter. Derudover var begge hans biler forsvundet.

- Jeg tror næsten, at de mest bare er gået efter bilerne. Bare for at få lov til at få noget at køre i, siger han.

Påkørte patruljevogn

Fem andre huse i Karise havde også besøg af tyveknægte i løbet af natten. Politiet var på patrulje i området, da de opdagede den ene af de stjålne biler. De indledte en biljagt med tyvene- men tyvene påkørte patruljevognen og stak af. Den ene af Ejvind Guldbergs biler blev fundet kort tid efter, mens den anden dukkede op i eftermiddags.

Gem nøglerne

Politiet har endnu ikke fundet tyvene, men de opfordrer til, at man gemmer bilnøglerne væk, så de ikke er nemme for tyvene at finde.

- Vi vil gerne opfordre folk til at tænke lidt alternativt i forhold til, hvor man placerer sine bilnøgler, hvis ikke man er hjemme. Det behøves ikke at være et tag-selv-bord for tyve, siger Søren Østervig, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ejvind Guldberg havde gemt sine nøgler i et køkkenskab - men nu bliver de nøgler gemt langt væk.

- De har kigget i alle skabene, og i de her skab her, der ligger mine bilnøgler til begge biler, og de har taget begge nøglerne. Men der ligger ingen nøgler fremover, siger han.

01:40 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App