Tyve kopierer kort

Kriminelle aflurer og kopierer betalingskort fra tankstationer i hele landet. Flere eksempler er nu dukket op på Nordvestsjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden november har fire OK-tankstationer i vores område oplevet, at kriminelle har installeret falsk betalingsudstyr, så de har afluret og kopieret kunders betalingskort.


- Når man kører sit kort igennem, så aflæser den magnetstrimlen, og når man så taster på det ekstra tastatur, de har sat på, så kan de læse data på kortet og få ens pin-kode, og så kan de kopiere kortet, siger Frank Pedersen, som er ansvarlig for OK-tankstationen i Ubby.


OK-tankstationen i Ubby er et af de steder, der har oplevet problemet. Det foregik omkring den 20. november, men der kan gå noget tid fra betalingskortene bliver afluret, til de bliver kopieret, og derfor hører vi først om sagerne nu.


Også OK-tankstationer i Høng, Ruds Vedby og Gørlev har været ramt.


- Vi har set eksempler på skimming over hele landet. Det er vores formodning, at omrejsende, kriminelle bander tager rundt og sætter udstyret op, siger Martin Kofoed, som er vicepolitikommissær hos Midt- og Vestsjællands Politi.


Midt- og Vestsjællands Politi samarbejdet med Rigspolitiet for at opklare sagerne.



Nyhedsoverblik