Tyve kastede brændende benzin efter politi

Fire biltyve forsøgte at undslippe politiet ved at smide en brændende benzindunk mod en patruljevogn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fire biltyve blev i nat anholdt efter en længere biljagt med politiet. Det skriver DR Sjælland i dag.

I forsøget på at undslippe politiet kastede gerningsmændene både en brændende benzindunk og en overfræser mod en patruljevogn. Det lykkedes ikke tyvene at slippe væk, og de blev anholdt ved Ringsted. Der er tale om tre yngre mænd og en kvinde, som kommer fra henholdsvis Slagelse og Roskilde.

Politiet går nu i gang med at undersøge, om der er tale om gentagne biltyverier fra de fire unge. Biltyveriet er udført på samme måde som et biltyveri fra Uddannelsescentret Selandia i Slagelse.


Nyhedsoverblik