Det vi har sammen

Tyve brød ind gennem taget

Foto: TV ØST

Tre gerningsmænd har i nat lavet et opsigtsvækkende indbrud hos en guldsmed i Næstved Storcenter. Tyvene brød ind gennem taget.

Alarmen gik klokken 02.38 i nat hos hos guldsmeden Borup Design. Da politiet ankom, kunne de konstatere, at tyvene var kommet ind gennem taget og formentlig er flygtet samme vej. Indbruddet kom i dag som en chok for indehaver, Martin Borup.

- Det er jo frygteligt, fordi jeg synes, jeg går og bruger en masse energi på at prøve at sikre min butik, så der ikke sker sådan noget. Men tyvene bruger åbenbart mere energi på at finde ud af, hvor jeg ikke har sikret nok, siger Martin Borup. 

Mændene slap afsted med smykker og ure til en værdi på over en million kroner. Politiet har morgenen igennem afsøgt området med hunde.  

Tyvekoster for millioner

Tyvene slap væk med tyvekoster til en værdi af op imod halvanden million kroner. De er primært gået efter Omega-Ure og Pandorasmykker.

- Det er et meget atypisk indbrud. Det skiller sig ud fra andre indbrud må vi sige. Det er målrettet efter dyre ting, og det er også noget, der har krævet en vis forberedelse. Det er vi ikke i tvivl om, siger Ole Hald, Vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi. 

Smadret sig vej

Tyvene har først forceret både tagpap og isolering for herefter at bryde et gitter op for at komme ned i forretningen. Da Martin Borup i morges mødte ind i forretningen, var flere montre desuden blevet smadret. 

- Jeg er godt klar over, at jeg selvfølgelig er en udsat målgruppe, og det nok ikke burde komme bag på mig, som det gør. Men det gør ondt, siger Martin Borup. 

Har du oplysninger i sagen, så kan du kontakte Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi på 114. 

02:04 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App