Tyv taget på fersk gerning

En 14-årig pige fra Slagelse gjorde søndag nat livet surt for en indbrudstyv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken 03.34 natten mellem søndag og mandag ringede pigen til politiet i Slagelse for at anmelde et indbrud. Den 14-årige var vågnet, fordi en indbrudstyv larmede rundt i huset på Gormsvej 27. Pigen var alene hjemme og ringede fra sit værelse i kælderen. Politiet sendte en patrulje til stedet, mens den vagthavende holdt telefonisk kontakt med pigen.

Tyven forsøgte at stjæle smykker, mobiltelefoner og en skoletaske, men den 31-årige mand - en gammel kending af politiet - havde kun nået at få det ene ben ud af det vindue, han havde brækket op med et koben, før patruljen nåede frem og tog ham på fersk gerning.  


Nyhedsoverblik