Tyv sparkede hund under indbrud

Flere boliger i Nordvestsjælland var i weekenden udsat for indbrud. I Svinninge valgte en gerningsmand at sparke til en hund, og i Gislinge tyv tyven sig den frihed at åbne og stjæle hjemmets julegaver.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En hund blev sparket, da en tyv i weekenden brød ind i et hus på Søndre Hovvej i Svinninge. Vedkommende brød ind i huset mellem klokken 17 og 21.35 og valgte altså at tage noget grove metoder i brug på den ene af husets to hunde, så hunden, der blev sparket, haltede, da beboerne kom hjem.

Tyven snuppede derudover nogle kontanter og forsvandt derefter ud af terrasedøren.

På Birkekær i Gislinge var der også en noget flabet tyv på besøg fredag aften. Vedkommende kom ind ved at bryde et vindue op, og efterfølgende blev soveværelset gennemrodet. Nogle julegaver blev pakket op og stjålet sammen med nogle kontanter og smykker.

Også et andet sted på Birkekær i Gislinge og på to andre adresser i Svinnge var der indbrud fredag aften. Her blev der blandt andet stjålet en bærbar computer, smykker, kontanter, et guldarmbånd, en guldring med lyserød sten, en herrering i guld med blå sten samt en herre vielsesring.


Nyhedsoverblik