Tyv smadrede gaffeltruck og lysmaster med gummiged

Flere lysmaster, skilte og en gaffeltruck blev smadret, da en ukendt tyv stjal en gummiged og kørte igennem Faxe Ladeplads i nat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Smadrede lysmaster, skilte og en gaffeltruck.

Det blev konsekvensen af, at en ukendt tyv i nat stjal en gummiged og drønede igennem Faxe Ladeplads. Tyveriet skete mellem klokken 2.45 og 3.53 fra Havnevej 1 i byen.

- Det må være en beruset person, der er kommet forbi og har stjålet den, fortæller Anders Mikkelsen, vagthavende hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Han fortsætter:

- Gummigeden blev senere fundet i et skovområde ved Dyrehavevej, hvor den var kørt ned i en grøft, lyder det fra politiets vagthavende.

Bagefter løb gerningsmanden væk, og politiet har stadig intet spor af manden, selv om det ledte med hunde i området.

Har du oplysninger i forbindelse med tyverierne, kan du kontakte politiet på telefonnummer 114.

 

 


Nyhedsoverblik