Det vi har sammen

Tyv hoppede ud fra 1. sal

Foto: TV ØST

Politiet havde let ved at fange en tyv natten til onsdag. Vedkommende valgte at springe ud fra 1. sal og kom så slemt til skade, at politiet let kunne samle ham

Et spring fra 1. sal gjorde det nemt for politiet at anholde en tyv i Nakskov natten til onsdag.

Klokken 1.28 fik politiet en anmeldelse om, at der var indbrud i et hus på Eiglersvej. Tyven var stadig i huset, da politiet kom og valgte altså at tage springet i et forsøg på at flygte.

- Han landede, så han slog hoved og arme ned i fliserne, og det resulterede i en brækket hånd. Han sidder på skadestuen nu og skal opereres, og så skal vores jurister vurdere, om han skal fremstilles i grundlovsforhør, siger Søren Østerby, der er vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Den 35-årige tyv er fra Nakskov og er kendt af politiet i forvejen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App