Tyv fanget på grund af GPS

En 25-årig mand bliver lørdag fremstillet i grundlovsforhør, efter han natten til fredag begik indbrud. Han blev anholdt på grund af en gps i en stjålet bil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 25-årig mand bliver lørdag fremstillet i grundlovsforhør efter et indbrud i Skælskør natten til fredag. Politiet kunne nemt finde frem til ham, fordi han stjal en bil, hvor der var monteret en GPS-tracker. På den måde kunne politiet finde frem til bilen.

- Vi fandt bilen tæt ved banegården i Slagelse. Den overvågede vi, og så anholdt vi ham, da han kom tilbage til bilen”, fortæller vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, John Andersen.

Den 25-årige er sigtet for at have begået et indbrud natten til fredag på Spegerborgervej i Skælskør. Her blev der blandt andet stjålet ph-lamper, kontanter, en pung og en kikkert.

Tyvekosterne blev senere fundet på den 25-åriges bopæl. En 22-årig mand er også sigtet i sagen.  


Nyhedsoverblik