Tyv fanget to gange i Holbæk

Søndag blev en 32-årig tyv anholdt. Det skete dog først, efter han var blevet pågrebet to gange.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hele to gange blev en 32-årig polsk tyv pågrebet i Holbæk, inden han blev anholdt. Det skete søndag ved middagstid, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Manden blev i første omgang tilbageholdt på Borgmester N.E. Hansensvej. Her var han gået ind på et kontor i en forretning, hvor han stjal en pung og en iPhone. Det blev opdaget, og derfor tilbageholdt personalet den 32-årige.

Det lykkedes dog manden at undslippe. Men en politibetjent, der holdt fri og var i forretningen, så episoden og løb efter tyven.

Kort efter blev han overgivet til en politipatrulje.


Nyhedsoverblik