Det vi har sammen

For tyk til trøjen (Video)

Foto: TV ØST

20 unge mænd fra hele landet får her i weekenden en ommer på Gerlev Idrætshøjskole.

"Du er for tyk til at komme ind i forsvaret." Det er hvert år beskeden til omkring 1000 unge.

De vil så gerne i trøjen, men de er et nummer for store til Forsvaret. Men nu har de overvægtige aspiranter alligevel mulighed for at komme i Forsvaret med programmet Sund Rekrut.

 - Der er mange som mig, der ikke selv kan tage sig sammen. Derfor er det godt med nogen, der kan hjælpe en til det, siger Mick Barløse fra Vordingborg, der har meldt sig til Sund Rekrut-programmet sammen med sin bror.

TV2 ØST har besøgt Sund Rekrut-programmet. Se indslaget herunder:
[video:flv:090117_tyk.flv]

Sessions-lægerne må efterhånden kassere flere og flere unge mænd, fordi de er for tykke eller i for dårlig form.

 - Der er en enorm stigning i antallet af overvægtige og indaktive. Det billede er meget tydeligt på sessionen også. Det er også derfor, at der er en meget stor procentdel, der egentlig skulle have været inde, men som bliver kasseret på grund af dårlig fysisk form, siger Finn Berggren, der er formand for Ung Nu.

De 20 unge får motion, råd og vejledning på Gerlev Idrætshøjskole en gang om måneden det næste halve år. Når programmet er færdigt får de mulighed for at blive erklæret "egnede" komme på en resession.

Der starter et nyt hold sunde rekrutter til efteråret.

Læs mere på: http://forsvaretsuddannelser.dk/ForsvaretsDagOgVaernepligt/Sundrekrut/Pages/default.aspx

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App