Tvinges til at holde overflødigt ældrevalg

Foto: TV ØST

Næstved Kommune tvinges til at bruge omkring 400.000 kroner på at gennnemføre valg til Ældrerådet. Et totalt overflødigt valg, fordi der kun er 12 kandidater til 13 pladser

Det koster omkring 400.000 kroner at holde valg til Ældrerådet i Næstved, når kommunens cirka 18.600 borgere over 60 år skal have tilsendt valgkort med svarkuvert plus information om valget.

Men valget til Ældrerådet er en helt overflødig udgift i den økonomisk trængte kommune.

Der er nemlig kun tolv kandidater til det tretten mand store råd.

- At spilde 400.000 kr. på et valg, som det ikke er nødvendigt at holde, giver i min optik ingen mening, og er noget af det mest bureaukratiske, jeg har oplevet, siger det radikale medlem af Næstved byråd, Lars Hoppe Søe

- I dette tilfælde er vi nødt til at bryde loven og bruge vores sunde fornuft. Det er ikke anstændigt at bruge så mange penge og forstyrre en masse mennesker, når det ikke tjener noget formål.

Spørgsmålet skal nu tages op af Johs. Poulsen, der er De Radikales kommunalordfører i Folketinget.

Han vil høre om Næstved Kommune kan få dispensation  til fredsvalg eller om ministeriet straks kan ændre regelsættet, så Næstved kommune ikke tvinges til at gennemføre et ældrerådsvalg hvor der er færre kandidater end pladser

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App