TV2 ØSTs læsere om hjemmerøverierne

TV2 ØST har spurgt abonnenterne på tv2east.dk's nyhedsbrev, om den seneste tids hjemmerøverier i regionen har fået dem til at sikre sig ekstra godt i hjemmet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Antal hjemmerøverier:

I Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds:

2008
15 

2009
19

Med dagens to hjemmerøverier på Lolland i tankerne sendte TV2 ØST her til morgen et spørgeskema ud til abonnenterne af vores nyhedsbrev.

Klokken 14 havde vi modtaget 239 besvarelser. Udsnittet er på ingen måde repræsentativt for befolkningens holdninger, men nogle borgere er ifølge besvarelserne begyndt at sikre sig bedre.

Slagvåben og ekstra låse
100 personer har svaret ja på spørgsmålet om hvorvidt hjemmerøverierne i vores region har fået dem til at tage forholdsregler.

12 af disse personer har anskaffet sig et slagvåben, 40 personer har sat ekstra låse på dørene og 100 af respondenterne svarer, at de har lavet aftaler med deres naboer om at holde øje med hinanden.

Derudover har 127 personer svaret, at hjemmerøverierne gør dem bekymrede.

Hvad med dig?
Har du taget ekstra forholdsregler i frygt for at blive udsat for et hjemmerøveri? Kom med en kommentar herunder:


Nyhedsoverblik