TV2 ØST skal fortsat være gratis

Efter nytår bliver det landsdækkende TV2 en betalingskanal, men det berører IKKE TV2 ØST. Tvært imod får vi nu en helt ny kanal at boltre os på

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Skal vi nu til at betale for at se TV2 ØST?

Det bekymrede spørgsmål får vi ofte - efter at der de sidste uger er blevet snakket meget om at TV2 om få måneder bliver  omdannet til en betalingskanal.

Men heldigvis er svaret 'nej'!

TV2 ØST bliver ligesom de øvrige regionale TV-stationer betalt over licensen - og vi vil derfor også i fremtiden være ganske gratis at se for alle, der har betalt deres licens.

Faktisk bliver der ENDNU mere TV fra TV2 ØST efter årsskiftet.

Fra 11. januar får hver af de danske regionale TV-stationer nemlig deres egen kanal, som vi vil kunne råde over døgnet rundt.

TV2 ØST's regionale nyhedsudsendelser vil i fremtiden kunne ses på de sædvanlige tidspunkter på TV2 - men for de seere, der fravælger TV2 som betalingskanal, bliver der så mulighed for at se det regionale TV på den nye, gratis kanal.

På denne kanal bliver der plads til meget mere regionalt TV  - og det kommer vi til at fortælle mere om efterhånden som programplanerne bliver helt færdige

- Vi glæder os til at få mere tid og mere plads til at dække hele vort store sendeområde – og jeg understeger endnu en gang, at TV2 ØST også i fremtiden vil være gratis for alle, siger redaktionschef Ole Hampenberg

roed_bjaelke.jpg
Foto: TV2 ØST

Du kan i øvrigt se mere om betalingen for det landsdækkende TV2 her


Nyhedsoverblik