Det vi har sammen

TV2 ØST Løbet sætter ny rekord

Foto: TV ØST

Der er knap en måned til, at TV2 ØST Løbet anno 2013 afvikles i Ringsted. Men allerede nu har rekordmange tilmeldt sig løbet.

Allerede et godt stykke tid inden årets TV2 ØST Løb skydes i gang, har flere deltagere end nogensinde meldt sig til løbet. Faktisk har over 2000 løbere på nuværende tidspunkt meldt sig til - og det er flere, end der nogensinde har stillet til start i løbets historie. Sidste år i Vordingborg løb godt 1500 mennesker med. Mens den gamle rekord lød på 1700 deltagere i Næstved året forinden.


Slå til snartTV2 ØST Løbet afholdes for 6. gang d. 5. maj i Ringsted. Der er et maksimum på 3000 deltagere, så hvis du går og overvejer om du skal melde dig til, så skal du muligvis snart slå til.


I alt er der fire ruter: Børneløb på 2 km. Voksenløb på: 5 km, 10 km og halvmarathon på 21,1 km. Mere end halvdelen af de tilmeldte har valgt 5 km-ruten, mens ca. 350 personer er tilmeldt 21,1 km.


Man kan forhåndstilmelde sig online frem til d. 28. april, eller tage chancen og eftertilmelde sig på selve løbsdagen.


 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App