TV ØST har fået ny hjemmeside

Foto: TV ØST

I dag 1. september lancerer vi vores nye hjemmeside. Både design og teknikken bag er blevet opgraderet, videodelen har fået et kæmpe løft, og så bliver det fra nu af meget bedre at se indholdet på smartphones og tablets.

I dag går vi her på TV ØST i luften med vores nye hjemmeside, og vi har glædet os til at vise jer den. Siden er relanceret, så den både har fået nyt design og fungerer endnu bedre. Især på mobiltelefon og tablet.

- Udfordringen med vores gamle side var, at den tog sig bedst ud på pc. Vi har flere og flere brugere, som går på siden via smartphone eller tablet, og vi ville gerne være bedre til at give dem indholdet på en god måde. Det er den største årsag til, at vi har skiftet design, siger Morten Juliussen, der er it- og webchef på TV ØST.

Bedre video

Udover at hjemmesiden nu tilpasser sig de forskellige skærmstørrelser, vil brugerne også opleve, at den er simpel at bruge, ligesom hele videodelen er blevet opgraderet.

- Video kan ses på flere enheder nu, hvor det før var færre, som kunne se de levende billeder, fordi det teknisk var ressourcekrævende at omstille til, siger Morten Juliussen og tilføjer, at brugerne nu vil opleve, at de enkelt kan komme til de historier, de gerne vil vide mere om - uanset om de vil læse eller se dem.

Også det bagvedliggende er opgraderet, så siden er blevet både mere stabil og hurtigere.

Velkommen til det nye tveast.dk. Vi håber, I vil synes om det!

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App