Turisterne strømmer til Odsherred

En tur til Newzeeland eller en ny carport, det er lokkemad der skal få sommerhusejere i Odsherred til at udleje deres herligheder. For turister strømmer til området som aldrig før

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Havblåt vand, sandstrande så langt øjet rækker - det får turister fra nabolandene Tyskland, Sverige og Norge til at strømme til Odsherred. Men i år er det næsten for meget. Med 14% flere forespørgsler på sommerhuse, er der ikke nok til alle når sommeren sætter ind:

"Da vi ikke har fået flere sommerhuse til udlejning end vi havde på samme tidspunkt sidste år, og efterspørgslen er større, ja så ender det jo med at vi må sige nej til nogle af de gæster der gerne vil besøge Odsherred"

Sådan siger lederen af Odsherreds Turistbureau, Turistchef Hans Jørgen Olsen. Han forsøger nu at få nye lejere til at melde sig. 21.000 sommerhusejere har fået et brev i postkassen, og der lokkes med attraktiv beskatning af indtægten så sommerhusejernes udlandsdrømme kan realiseres.

Uanset om der kommer flere huse til udlejning, tegner året til at blive det hidtil bedste for turismen i Odsherred, for forårets gode vejr har allerede lokket mange til området.

 


Nyhedsoverblik