Trusselsfoto stammer fra gyser-serie

03:04

Den besked, der på et chatforum opfordrede elever til at blive hjemme fra ZBC Ringsted i dag, havde et foto tilknyttet, der stammer fra en serie, hvor hovedpersonen begår et skoleskyderi.

Tirsdag morgen rykkede politiet ud til uddannelsesinstitutionen, ZBC's afdeling i Ringsted, efter at man havde fået en anmeldelse om en trussel på et chatforum.

Truslen lød:: "ZBC Ringsted, jeg ville holde fri i morgen, hvis jeg var jer :)" og var lagt op på chatforummet 4Chan.

Tilknyttet beskeden var et foto af en skuespiller fra den amerikanske serie, American Horror Story, hvor hovedpersonen skyder alle eleverne på en skole.

Ifølge Ekstra Bladet var det også på 4Chan, at den amerikanske skoleskyder, Chris Harper Mercer advarede sine medstuderende forud for, at han gik besærk på et campusområde i Oregon for nogle måneder siden.

Trods truslen fortsatte undervisningen på skolen i Ringsted.

Nogle elever valgte dog at tage hjem af frygt for, at truslen skulle holde stik.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App