Truet med hjemmerøveri (Video)

Foto: TV ØST

Et ægtepar fra Ågerup må leve med frygten for overfald døgnet rundt. En kriminel bande har skrevet dem på en liste over mulige mål for hjemmerøverier, derfor garderer de nu deres hjem som et fort.

De er nu ved at sætte sikkerhedsudstyr op for mellem 60.000 og 70.000 kr.

- Vi sætter fire kameraer op. Et i indkørslen, et på lågen, et i gården og et omme bagved, siger Erling Østergaard.

De har også sat censorer op, så uvedkomne bliver badet i lys i indkørslen og på alle låger er der sat længelåse. Parret føler nu deres hjem er blevet til et fængsel.

- Hvordan er det at bo sådan? Ikke særlig rart, på ingen måde særlig rart, siger Erling Østergaard.

TV2 ØST har været på besøg i Erling Østergaards "fort". Se video herunder:
[video:video_mangler:090811_hjemme.flv]

Men de ser ingen anden løsning, for politiet har fortalt dem, at en kriminel bande har sat dem på en liste over mulige steder at begå hjemmerøveri. Det har en meddeler afsløret overfor politiet.

- Det er meget mere almindeligt, end vi normalt fortæller om. Det er nogle af de ting, vi går stille med, men det er ganske almindeligt, at vi får sådan nogle oplysninger, siger Carsten Andersen, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Men det er ikke hverdag for familien, så også indendøre sætter de censorer op og de vil have afspærret overetagen med en jerndør.

- Så kan du lukke dig inde, de kan ikke komme igennem sådan en dør eller skyde sig igennem, siger Erling Østergaard.

Sidste år var der 32 hjemmerøverier i regionen, alene i de første 7 måneder i år har der allerede været 39 hjemmerøverier, det er altså en forbrydelse i stærk stigning.

Det er muligvis Farmer Jones salg af paller som har gjort ham interessant for røvere.

- Jeg har pallekollegaer, der ligger inde med 20.000-30.000 kr., men det har vi aldrig gjort, siger Erling Østergaard.

Han siger, at han altid har handlet med cheks når salget var over 1000 kr.

- Hvordan kan angsten overståes for jer nogensinde? Det kan det kun, hvis politiet fanger den her bande, så er det overstået, siger Erling Østergaard.

Politiet vil af hensyn til deres meddelere ikke sige noget om, hvordan det går med efterforskningen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App