Det vi har sammen

Truer med at melde Falck til politiet

Foto: TV ØST

De strejkende Falck-reddere mener, at Falck bryder reglerne under den nuværende konflikt. Falck beskyldes for at sende ambulancer afsted med udrykning, selv om det ikke er nødvendigt. Derfor trues Falck nu med en politianmeldelse.

Konflikten mellem Falck og de strejkende reddere tager til her på dag to.

Reddernes Landsklub truer nu Falck med en politianmeldelse. Ifølge redderne har Falck flere gange sendt ambulancer med udrykning til opgaver, som de på forhånd var vidende om ikke var akut og udrykningskrævende.

Parterne har aftalt, at Falck kun må rykke ud til livsvigtige opgaver. Derfor mener Reddernes Landsklub at det er et brud på reglerne, hvis Falck blot sætter blink og alarmen igang på deres biler uanset hvad de kører ud til. Så virker det som om det er akut, uden det faktisk er det.

- Dermed læner Falck sig op af en politianmeldelse ved at overtræde den gældende færdselslovgivning med unødvendig udrykningskørsel, siger Ebbe Vang fra Reddernes Landsklub.

3F beskylder desuden Falck for at sprede forkerte informationer til pressen ved at sige, at ældre og andre svage kommer bliver ladt i stikken i konflikten.

- Vi har aftalt et nødberedskab, så vi undgør at alvorligt syge og svage patienter kommer i klemme under konflikten, siger Søren Andersen, forhandlingssekretær i 3F.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App