Truede med pistol for øjnene af betjent

Det er ulovligt at vifte med en pistol ud gennem en bilrude. Også selvom det kun er en kopi. Og når man har en patruljevogn kørende lige bagved er det også meget dumt. Det måtte fire unge sande i Vordingborg fredag aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De bevæbnede unge blev opdaget af en af politiets færdselsbetjente på rutine-patrulje i Vordingborg Festuge.

Foran kørte en bil med fire unge, og da de passerede en anden gruppe unge ved hotellet, stak en af dem en sort pistol ud af vinduet på bilen og pegede på gruppen.

Betjenten satte straks efter bilen og fik dem stoppet ved Københavnsvej.  Her trak han sin tjenestepistol, kommanderede alle unge ud af bilen og ned på maven, og tilkaldte forstærkning. De unge blev anholdt og bilen gennemsøgt. Her fandt politiet en soft gunn-pistol, der ligner politiets egne tjenestepistoler til forveksling.

Pistolens ejer er en 20-årig mand fra Vordingborg. Han vil nu blive sigtet, men slipper formentlig med en bøde.  

 


Nyhedsoverblik