Det vi har sammen

Agersø mister storken

Foto: TV ØST

Trods massiv fodring og stor interesse har storken på Agersø valgt at bryde op og flyve mod Sverige.

Familien Christiansen fra Agersø har mistet en god ven.

Storken Juliane, der flyttede ind på familiens ejendom i vinter, har nemlig valgt at bryde op, og er efter alt at dømme fløjet til Sverige.

Det skriver Storkene.dk.

Storken flyttede ind i en redde bygget til hende på familiens gård, og er siden hver formiddag blevet fodret med indvolde fra store torsk.

Den gode forplejning og indkvartering var dog ikke nok for storken, der sammen med de første forårstegn brød op og efter alt at dømme vendte næsen mod Sverige.

Indbyggerne på Agersø håbede ellers, at storken ville slå sig permanent ned på øen – men sådan kom det altså ikke til at gå.

01:57 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App