Trofast togpendler vælger nu bilen

Pendleren Lars Hermansen fra Nykøbing Falster valgte hertil morgen at køre på arbejde i bil, fordi DSB nu på tredjedagen har aflyst morgenafgangen mod København.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nok må være nok. Pendler Lars Hermansen er træt af, at han for tredje dag i træk er stået op til et aflyst morgentog, der skulle afgå fra Nykøbing Falster mod København klokken 7:48.

Nu har han taget konsekvensen og kørt af sted i bil i stedet for, og det ser ud til, at han må ty til den løsning lidt endnu.

Flere aflysninger på vej

DSB melder nemlig om aflysninger af flere tog frem til den 29. januar på grund af materielmangel. Det drejer sig om følgende tog:  

- Toget fra Kalundborg 7.23, Holbæk 7.56 og Roskilde 8.19 mod København

- Toget fra Rødby Færge 7.15, Nykøbing F 7.48 , Vordingborg 8.09, Næstved 8.27 og Roskilde 8.58 mod København

- Toget fra København H 13.37, Høje Taastrup 13.51, Roskilde 14.00 mod Rødby Færge

- Toget fra Østerport 14.24, København H 14.37 mod Nykøbing F

- Toget fra Østerport 17.04, København H 17.16 mod Kalundborg (NB: Dette tog er ikke aflyst den 29. januar)

- Toget fra Nykøbing F til Rødby Færge 6.44. I stedet kører en Togbus fra Banegårdspladsen 6.46. Togbussen ankommer til Rødby Færge 7.24.

DSB henviser på dsb.dk passagererne til at benytte de efterfølgende tog. For toget 13.37 henviser DSB til et tog cirka 25 minutter tidligere, og fra Nykøbing Falster til Rødby Færge kører der en Togbus klokken 15.15.

Tog på værksted 

Ifølge informationschef i DSB, Tony Bispeskov har de valgt at aflyse seks myldretidstog her på Sjælland frem til den 29. januar. Årsagen er, at mange af togene i øjeblikket er til eftersyn på værksted. 

- Det er da møgærgerligt det her, vi lever jo af glade og tilfredse kundeer, men her har vi en situation, hvor vi en periode kommer til at skuffe pendlerne, siger Tony Bispeskov. 

Ifølge DSB har udfordringen været at finde en balance mellem tog på værksted og tog i drift. Lige nu er der dog for mange på værksted og det vil de være frem til den 29. januar, hvilket kommer til at skabbe problemer for pendelrne. 

Du kan orientere dig om dit tog på Rejseplanen eller på DSB

Øverst på siden kan du se et klip med Lars Hermansen, der fortæller hvorfor han nu vælger at tage bilen på arbejde. 

 


Nyhedsoverblik