Trodsige bønder blæser på ny miljølov

Bæredygtigt Landbrug nægter at følge ny miljølov. De kalder randzoneloven for absurd.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Formand vil ikke overholde loven selv

Ledelsen i foreningen Bæredygtigt Landbrug står nu frem og erklærer, at den helt bevidst bryder en ny miljølov.

Foreningens formand og et bestyrelsesmedlem nægter at følge den nye lov om randzoner på deres gårde i Jylland, fortæller de til Radio24syv.

Dermed følger de efter en række sjællandske landmænd, der i forvejen er på barrikaderne over loven.

Bæredygtigt Landbrug har 4000 fuldtidslandmænd som medlemmer. Det er ifølge deres egne tal en tredjedel af alle fuldtidsbeskæftigede bønder i Danmark.

Overholder ikke loven

- Jeg pløjer, som jeg plejer. Og det er to meter fra åer og vandløb, og jeg er helt klar over, at det er i strid med loven, siger formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, til Radio24syv.

Han har en gård ved Løkken i Nordjylland på 550 hektar. Formandens kollega i bestyrelsen Alfred Tværsig Olesen har heller ikke tænkt sig at følge de nye miljøregler.

I lørdags trådte loven om randzoner i kraft. Den kræver, at landmænd ikke må dyrke jorden på en ti meter bræmme fra søer og vandløb. Det skal sikre, at åer, søer og fjorde ikke bliver forurenet med kvælstof og fosfor.

Dermed bliver 50.000 hektar landbrugsjord taget ud af drift - et areal på størrelse med Falster.

Landmændene kontrolleres

Cirka fem procent af alle danske landmænd kan i 2013 forvente at få et kontrolbesøg af myndighederne, oplyser NaturErhvervstyrelsen til radiostationen.

De landmænd, der bliver taget i at overtræde den nye miljølov, risikerer en bødestraf. Bødestørrelsen er endnu ikke fastsat af domstolene, da loven er helt ny.

Bæredygtigt Landbrug mener, at loven om randzoner er absurd og ligefrem skader naturen. I foråret stævnede foreningen den danske stat i protest mod vandplanerne.

- Dyrket jord er det, der har mindst tab af næringsstoffer. Det er det glade vanvid med udyrket jord tæt på vandløb, siger bestyrelsesmedlem Alfred Tværsig Olesen.

Randzoneloven er god, fastslår eksperter

Men den udlægning er professor i biomasse ved Københavns Universitet Claus Felby ikke enig i:

- Randzoneloven er nødvendig og god for miljøet, siger han.

Professoren mener dog, at landmændene burde have lov til at dyrke mere intensivt midt inde på markerne.

Men ude ved vandløbene er det godt med randzoner, fastholder han.

/ritzau/

Hvad er randzoner:

  • De nye randzoner skal æde 2550 ton kvælstof ved at forbyde dyrkning af afgrøder i nærheden af vandløb.
  • Den nye lov om randzoner træder i kraft 1. september.
  • Fra den dag skal der være et areal langs alle danske vandløb, hvor der ikke dyrkes afgrøder, spredes gødning eller bruges sprøjtemidler. Arealets størrelse fastlægges til juli.
  • Randzonerne skal blandt andet sikre, at udledningen af kvælstof til vandmiljøet falder med 2550 ton om året.
  • Oprindeligt blev der foreslået en årlig kompensation på 2600 kroner per hektar til de landmænd, der må afgive jord til zonerne.
    Men Fødevareministeriet har nu besluttet at fastsætte taksterne på 2100 kroner for såkaldte omdriftsarealer og 1200 for permanente græsarealer.
  • Kompensationen medfinansieres af EU.

Kilde: Ritzau

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Nyhedsoverblik