Tricktyveri hos 85-årig

Ung kvinde snød en 85-årig kvinde i Holbæk og stjal hendes penge fra lejligheden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag eftermiddag lukkede den 85-årige kvinde en ung kvinde ind i sin lejlighed i Holbæk.

Den unge kvinde bad om at komme ind, og sagde, at hun ventede på en kollega.

Den 85-årige troede, at kvinden var fra kommunen, og bød hende ind. Da de havde talt i nogen tid, bad den 85-årige kvinden om at gå igen, da hendes kollega tilsyneladende alligevel ikke kom.

Efterfølgende opdagede den 85-årige, at der havde været nogen inde i hendes soveværelse og stjæle penge.

Den 85-årige havde kun en beskeden beskrivelse af den unge kvinde som af anden etnisk baggrund end dansk.


Nyhedsoverblik