En 79-årig kvinde blev torsdag ved middagstid udsat for tricktyveri på Kordilgade i Kalundborg.
Den ældre kvinde blev passet op af en asiasisk udseende kvinde, som under påskud af at ville samle ind til døve fik forvirret den 79-årige, og da hun ville give et bidrag til indsamlingen stjal en kvindelig medgerningsmand 500 kroner fra hendes pung.
Politiet har i løbet af døgnet modtaget tre andre anmeldelser om tricktyverier med samme fremgangsmåde i henholdsvis Holbæk, Roskilde og Gørlev.
I Gørlev beskrives gerningsmændene som:
A: Kvinde, ca. 40 år, 150 – 155 cm høj, kraftig af bygning med en meget stor barm, mørkt/sort hår bundet i en knude i nakken, sydlænding.
B: Kvinde, ca. 20 år, ca. 160 cm høj, slank, mørkt sort hår bundet i en hestehale, sydlænding.